VINBAREN


En hyggelig atmosfære i exceptionelle lokaler.
Her kan du nyde et glas vin, en god kop kaffe og lidt at spise til. Vinbaren er et oplagt sted til en hyggelig date, vinsmagning med vennerne eller et lille møde - formelt eller uformelt.
Vi har mange vine på glas samt cocktails, snacks, kage, kaffe, sodavand, øl og gode oplevelser for enhver smag.


Se de mange muligheder her

VINBUTIKKEN


Med vinbutikken fortsætter vi en god tradition i det gamle hus. Ja faktisk er vinbutikken ældre end hotellet.
Allerede tilbage i 1825 drev æresborger i Horsens, Kjeld Thomasen Kjeldsen vinhandel i det Lichtenbergske Palæ. Senere overtog brødrene Evald og Peter B. L. Eyde vinhandlen. Restauranten, hvor tønderne lå, er opkaldt efter dem. Peter Eyde overdrog virksomheden til sin med-konsul Fogh Nielsen, der ligesom han selv havde opbygget en stor kærlighed til og viden om vin under sine mange år i udlandet.


Historien, passionen for vin og det gode værtskab fortsætter i vinbaren, hvor du både kan nyde et glas, lidt god charcuteri og finde de helt rigtige flasker til gaven, middagen eller en god stund hjemme. Kig endelig ind til gode oplevelser og god stemning i Jørgensens Hotel vinbar og vinbutik.