OM OS


Jørgensens Hotel er et navn fyldt med gode minder og en historie på ikke mindre end 177 år.


Med sin centrale placering er hotellet hele byens hotel og et naturligt samlingssted for byens borgere og tilrejsende gæster fra ind- og udland.


Jørgensens Hotel genåbnede den 18. maj 2020 efter en renovering fra kælder til kvist og er igen at finde blandt Jyllands bedste og mest personlige hoteller.


Hotellet og restauranten er beliggende på hovedgaden i Horsens i det smukke Lichtenbergs Palæ fra 1744.


Bygningens historie, sjæl og charme er bevaret i det moderne hotel med vinbar, vinbutik og restaurant.


 

NAVNE KONKURRENCE


Den 19. oktober 2018 afslørede Kulturministeren og Horsens borgmester det fremtidige navn på byens hotel, der åbnede i Lichtenbergs palæ efter en gennemgribende restaurering.


Hotellet fik sit navn efter en spændende navne-konkurrence med deltagelse af godt 2.000 mennesker og en livlig debat i bl.a. Horsens Folkeblad. Det er med glæde, stolthed og en afgørende opbakning fra hele byen, at vi som nye forpagtere bærer det stolte navn, Jørgensens Hotel ud i fremtiden. Et hotelnavn fyldt med gode minder og en historie på ikke mindre end 175 år.


Hotellet genåbnede i foråret 2020 og vil igen være at finde blandt Jyllands bedste og mest personlige hoteller.