OM OS


Jørgensens Hotel er et navn fyldt med gode minder og en historie på ikke mindre end 177 år.


Med sin centrale placering er hotellet hele byens hotel og et naturligt samlingssted for byens borgere og tilrejsende gæster fra ind- og udland.


Jørgensens Hotel genåbnede den 18. maj 2020 efter en renovering fra kælder til kvist og er igen at finde blandt Jyllands bedste og mest personlige hoteller.


Hotellet og restauranten er beliggende på hovedgaden i Horsens i det smukke Lichtenbergs Palæ fra 1744.


Bygningens historie, sjæl og charme er bevaret i det moderne hotel med vinbar, vinbutik og restaurant.


På hotellet køber vi grøn energi fra NRGI.

HISTORIEN BAG JØRGENSENS HOTEL

Ejendommen på Søndergade 19 i Horsens hedder Lichtenbergs palæ. Det blev opført i 1744 for den lokale matador Lichtenberg. Siden 1813 har bygningen fungeret som gæst­giveri og hotel under skiftende ejere. I 1819 grundlagde gæstgiver Kjeld Thomasen Kjeldsen en vinhandel i kælderen under palæet. Vinhandlen blev overtaget af Ewald Eyde i 1819 og bestod som sådan frem til slutningen af 70’erne, hvor kælderen blev omdannet til værtshus og restaurant. 

Anders Jørgensen overtager gæstgiveriet i 1843 og lægger navn til bygningens fremtidige navn: Jørgensens Hotel. Det var også Anders Jørgensen, der byggede til og opførte den bagerste del af bygningen. 

I 1993 overtog Anne Kathrine Koed Jørgensen hotellet, som hun i 2008 sælger videre til stifter og ejer af ejendomsselskabet Casa A/S, Michael Mortensen, der stadig ejer den historiske bygning. Siden har hotellet haft forskellige forpagtere – senest Drago Milicic, der i 2018 måtte erklære hotellet konkurs. 

Samme år besluttede Casa A/S at gennemføre renoveringen af det historiske hotel i samarbejde med hotellets nuværende forpagtere, Claus Fribo og Mads Hylleholt Bøttger, der sammen har stiftet driftsselskabet Byens Hotel. De er begge kendt for Dragsholm Slot, der har Michelin-status, og restaurant-, bar-, og café-konceptet Brdr. Price. 

Har du lyst til at læse mere....? Se vores historiepamflet her

NOMINERET TIL RENOVERPRISEN 2021


28 renoveringsprojekter fra hele Danmark var i år indstillet til Renoverprisen. Herefter blev feltet skåret ind til 18 favoritter, og 22. juni var nomineringsudvalget klar til at løfte sløret for de seks bedste projekter.


Begrundelse for nominering af Jørgensens Hotel
”Man kunne godt forestille sig, at arkitekterne havde haft et motto, der hed ’at føre tilbage og tilføre nyt’ i renoveringen af Jørgensens Hotel. Bygningen har været igennem en del gennem årene – i en sådan grad, at der inden renoveringen var klistret så meget maling på lofterne, at stukken var forsvundet. I renoveringen har de skrællet alt af, indtil de er nået frem til det ærlige og oprindelig udtryk. Og derfra har de med ny stil og enorm sans for detaljen skabt et sammenhængende og meget elegant boutique-hotel.” Intet har været overladt til tilfældighederne i renoveringsprocessen af det smukke gamle Jørgensens Hotel. Alle valg er truffet med udgangspunkt i eksperters viden og undersøgelser af, hvordan hotellet så ud, da det blev opført i 1744 – det gælder både ude og inde.


Renoverprisen 2021 - Jørgensens hotel
Renoverprisen 2021