 Selskaber Jørgensens Hotel kan tilbyde smukke lokaler til møder og selskaber.
|
|
 Selskabsbrochure Download her
|
 Der serveres udsøgte retter, både klassisk dansk og udenlandsk inspireret mad. Se menukort her ››
|
|
 I den stemningsfyldte restaurant Lichtenberg serveres der udsøgte retter.
|
|
 |
 |
 |
Historie
VELKOMMEN i "Det Lichtenbergske Palæ", anno 1744
BEST WESTERN Jørgensens Hotel i Horsens er beliggende i "Lichtenbergs Palæ" i et af landets bedst bevarede, sjældne, unikke og historiske bygninger.
Det smukke Palæ kan dateres helt tilbage til 1744, hvor storkøbmanden, en af Danmarks rigeste mænd Gehrdt de Lichtenberg overtog den daværende købmandsgård i Søndergade sammen med sin hustru Bodil de Lichtenberg, borgmesterdatteren Bodil Hofgaard, som han, efter uddannelse i Flensborg, havde indgået ægteskab med i 1728.
Gehrdt de Lichtenberg og frue Bodil de Lichtenberg ombyggede i 1743-1744 købmandsgården i Søndergade til et prægtigt senbarokpalæ. Den smukke bygning blev benyttet som parrets privatbolig.
Gehrdt Hansen Lichtenberg, som han oprindeligt hed, havde forinden sikret sig kongens gunst ved tildeling af en række indholdstomme, men i standssamfundet vigtige embedstitler som kommerceråd og justitsråd. I 1739 blev han adlet og erstattede Hansen med de.
Da Frederik den V i 1749 besøgte Horsens boede kongen i Det Lichtenbergske Palæ og udnævnte i den forbindelse Gehrdt de Lichtenberg til etatsråd. Trods de mange fine titler, blev han aldrig virkelig embedsmand, men holdt sig til sine forretninger, hvortil kom velgørenhed til skoler, kirker og stiftelser.
Det smukke palæ blev allerede gæstgivergård i 1813.
I dyb respekt, for den historiske arv og bygherren Gehrdt de Lichtenberg og ikke mindst fru Bodil de Lichtenberg, har personalet og ledelsen i Jørgensens Hotel, et meget stort ansvar for, at bevare og videreføre hotellet i denne helt specielle historiske stemning og ånd. I palæets fantastiske rum og lokaler, som er rigt udstyret med stuk og loftmalerier, fornemmer man simpelthen historiens vingesus og datidens sagte stemmer fra dengang for over 250 år siden.
I Jørgensens Hotels restauranter Lichtenberg, Palæ og Herreværelset har vi i respekt for nostalgien og de historiske omgivelser i palæet valgt, at tilbyde vores gæster den klassiske gastronomi med rod i opskrifter fra Ali Baba's gamle franske kogebog og med inspiration fra fransk og dansk gastronomi i over et århundrede. Kun de allerbedste friske råvarer anvendes og tilberedes med omhu og faglighed af et entusiastisk køkkenteam.
Personale og ledelse på BEST WESTERN Jørgensens Hotel vil gøre alt for, at give alle vores gæster den allerbedste service og veltillavede gastronomiske retter samt en uforglemmelig kvalitetsoplevelse i vores smukke omgivelser. |
|